Southern Sámi
Donate About Tutorials FAQ
Living Dictionaries
Southern Sámi
Home
Entries
About Grammar Contributors
Donate About Tutorials FAQ
Terms of Use Privacy Policy Youtube terms Google terms
Entries
  1. såånghkedh-betnie— muddy lake bottom
  2. jålmoedidh— anger
  3. gietskiebasse— nearer
  4. gajhkedh— thirst
  5. lïhtsh— spine with meat (slaughtered animal)
  6. jårrestidh— roll
  7. såarkohke— branched out in different directions
  8. muejsie— birch bark used instead of hay for stuffing shoes
  9. krïjhtjedh— creak
  10. daajhtahtidh— have somebody make something
  11. leapmah— too, very wide (dress)
  12. sveartahkåbpoe— more insatiable
  13. skåavroeh— bald
  14. goere— template, pattern
  15. njeajhpanidh— withdraw (esp. from a situation)
  16. man— which [genitive]
  17. voejngestidh— catch one's breath
  18. budteldahkesne— decorated with edging
  19. böörehtidh— invite multiple people
  20. sovkedh— swing (e.g., child)
  21. aajngenes— breathing
  22. ööhpehtidh— admonish
  23. voelere— singer
  24. vajmehth— whiny child
  25. båarhtoes— evil (esp. women)
  26. nåajtestalledh— enchant
  27. gearodh— fall in love
  28. åvtesne— beforehand
  29. tjïelkestidh— explain
  30. budtes-måaroe— small bone in a reindeer's leg that supports the joints
  31. vuelnie— down
  32. gaaltijen-sleabpoe— spring where people dispose of waste
  33. lïegkedimmie— rest, repose
  34. njahpedidh— glide on a smooth ski trail
  35. dolves— flooded [predicative]
  36. gutnedh— scout
  37. lååje— dawn
  38. snaehpies— swift
  39. vïekesjadtedh— weigh
  40. murriedidh— feel comfortable
  41. kristesehtedh— baptize
  42. -sidh— reflexive verb ending for "self"
  43. tjaalege— carved ornament
  44. ohtselidh— miss someone or something
  45. leeveh-gåetie— tent covered with branches
  46. soevegajhkedimmie-bearkoe— smoked and dried meat
  47. jïeptergoevedh— sweat profusely, have a low heat tolerance
  48. gavsah— sarcastic (esp. mean)
  49. skærnjahkåbpoe— skinnier
  50. hïetedh— breathe heavily, pant (reindeer)
  51. såjjoe— part of a snow shoe where the tip bends
  52. latna— exchange
  53. tsoepkenadtedh— break into pieces, burst
  54. gåajva— snow shovel
  55. skröötedh— stoke fire by blowing on it
  56. voepedihks— tend to have nightmares
  57. bååktje— space between shoulder blades
  58. jaehkiehtehtedh— make someone believe
  59. leedteme-buejtie— fat from upper thigh or back of reindeer
  60. luvdege— obedient
  61. bijjie-— upper
  62. naaloe-badtsege— needle case, holder
  63. haave— handle (on cup)
  64. jïermehks— wise
  65. tsavnoe— female sex organ
  66. laajka— loan
  67. båetielidh— come quickly, appear
  68. gærrohts-baakoe— curse, jinx
  69. njïeledh— devour (used for animals)
  70. debriehtidh— fasten
  71. njïehkesjidh— be disobedient
  72. biejjien-vuestie— moonwise
  73. goegkerdenmasten— nearly crawling on all fours
  74. dååbpese— padding, esp. on a saddle
  75. gadtjedimmie-mehkie— distance one needs to go to urinate
  76. njeerpes— sparse (animals, forest, hair, etc.)
  77. giertie— time (countable, e.g., first time, second time, etc.)
  78. tjaebpemes— nicest, most pleasant, prettiest, most elegant
  79. slåaptjah— torn, referring to an animal's ear
  80. tjaktjege— in autumn
  81. haerrehtje-ligke— rapidly
  82. båaljas— unforested
  83. bijjie-gietjie— upper end
  84. provre-gåptoe— bridal dress
  85. snoedtse— puppy
  86. mielhkie-krievnie— soup with milk and pearl barley
  87. lijhkie-gåptoe— under layer of gapta
  88. jårrestalledh— brood, ruminate
  89. njåålkehtahke— sugar
  90. dotkijh— thoroughly inquire about something
  91. haedtie— revenge
  92. månnoeh vïelletjh— my brother and I
  93. bïeleste— because of
  94. vaajaldehtijh— forget
  95. ruarmadidh— prepare whey water when making cheese
  96. tunsehtidh— swear, cuss out of anger
  97. gaeblie-buejtie— fat from upper thigh or back of reindeer
  98. njarhke— soaked
  99. lyvterdidh— thunder
  100. uvtemesth— foremost
  101. såågkese-gaerie— coffee cup, cup of coffee
  102. gaasedæjja— sickly
  103. boenngehke— stiff (bones)
  104. fleavmoe— fresh, dry, loose snow
  105. sjeavohth— silent
  106. gåajrah— bad (dog, person)
  107. jemhkieldadtje— a little dark
  108. læhkoehtidh— congratulate
  109. skaamasjadtedh— be ashamed, embarrassed
  110. bårras-jaepie— year when the grazing grounds are scattered
  111. onne-vïelle— little brother
  112. tsollijidh— begin to argue
  113. væjrarassje— enjoys roaming around and hunting
  114. tröörehtidh— trample (reindeer herd)
  115. bahhas— evil (esp. people)
  116. naakede— some [-one, -thing, quantity]
  117. råevie— site of a forest fire where small birches are starting to grow
  118. böölelidh— gradually burn off
  119. aermie— if, in case
  120. gueredh— steal
  121. jååktetje iehkeden— yesterday evening
  122. moelte-pliere— looks like a corpse
  123. baarmoe— ridge, edge of a mountain(f) visible from a valley
  124. giesie-gaamegh— summer shoes
  125. rïsse— drizzle
  126. -hts— -less (suffix to indicate lack of something)
  127. maelie— animal blood; coagulated blood
  128. dååstove— barrier, esp. at entrance to reindeer enclosure
  129. gåamaldahke— colon of a ruminant or slaughtered animal
  130. bæjhpoe— pipe (instrument, tobacco)
  131. gærroedimmie— curse word, cuss word
  132. gaadte-laemtjie— tether on a peg
  133. sehpeles— inappropriate (speech)
  134. jïrrehts— emaciated
  135. klæjmadahke— entirely overcast sky
  136. tsåahka— clock
  137. jeanatjommes— the most (quantity)
  138. rievtie— leghold trap
  139. garvestidh— bite down on food, or fish on a hook
  140. buelielidh— gradually burn off
  141. bïevledahke— late in autumn when the land is bare but it has not yet snowed
  142. lyöpse— fat around the stomach (esp. reindeer)
  143. gaampestidh— comb
  144. vïehkesjidh— help
  145. klijmie— dark (object)
  146. njavvarostijh— suddenly slip (pin used as a fish hook)
  147. slååntje— very swampy bog
  148. nidties— troublesome, bothersome
  149. lïedte— lukewarm (water)
  150. dæjpeles— good
  151. tjaagredh— hurt, feel pain
  152. vuelie-— bottom [pref. and postp.]
  153. bïerje-gaske— ravine between mountain(b) sides
  154. gadtje-boeje— urinary bladder
  155. kvihke— lively
  156. kreajne— explanation, clarification
  157. gajkedh— day or weather that allows one to hear across a great distance
  158. gieseme-råantjoe— male draft reindeer
  159. hïevje— pleasant wind
  160. tjåajja— stomach
  161. nåålesidh— come loose (shoelace, rope, etc.)
  162. gujht— yet
  163. luvlemes— furthest east
  164. bearka-måaroe— shoulder blade (of animal)
  165. hajkedh— run (people or animals)
  166. dïeredh— hurry
  167. vaaksjijh— visit
  168. kraavhkehts— belch
  169. håasodh— attack and bite (predator at reindeer)
  170. fïere-guhten bielesne— on every side
  171. laejhpie— step, pace
  172. båvvasidh— be killed
  173. gaara— wood chip
  174. jaepien båeries— one year old
  175. daelvie-aske— winter month (November or December, sometimes October)
  176. baaktege— steep
  177. snaehpie— swift
  178. gåetie-bielie— family, household
  179. våårkehke— attentive
  180. garkelidh— steal something as a prank
  181. gïeken-biejjie— day of the cuckoo, when the cuckoo begins to be heard (May 25)
  182. baanahtehtedh— make something dull
  183. ohtjemidh— reduce
  184. vaajtelossjedh— desire internally
  185. maajsa— burden
  186. hepsiedidh— stink
  187. åereme-vaarjoeh— bedclothes
  188. tjagkere-pluevie— bog with a firm ground
  189. lårhvoeh— shaggy
  190. tjåamohts— shoulder (of animal)
  191. hihpedh— dense snow
  192. skïerkedidh— make the home free of smoke
  193. fæjla— file
  194. fuarra— devil
  195. naamesjidh— struggle through smth.
  196. narre— scratch
  197. maksove— comestible
  198. bååstede— back toward, backward
  199. skööhtedh— shoot with a gun
  200. leavadidh— cause a commotion
← →